Hvad sker der, hvis en brand opstår pludseligt, midt i en aktivitet, og folk ikke er forberedte? Det er præcis det spørgsmål, som sagen i Aarhus sætter på dagsordenen for alle, der har ansvar for sikkerheden i en bygning med mange mennesker.

Hvad adskiller en bevidst brand fra en ulykkesbrand?

Ud fra et skiltnings- og evakueringsperspektiv er svaret enkelt: ingenting. Kravene til brandskilte, flugtveje og evakueringsplaner er de samme, uanset om branden skyldes en fejl på et el-panel, en overset cigaretskod eller en bevidst handling. Det er netop derfor, reglerne ikke skelner.

Det centrale lovgrundlag er Beredskabslovens bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger samt de tekniske retningslinjer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. De kræver, at brandskilte er synlige, korrekt placerede og vedligeholdte, og at flugtveje altid er frie og tydeligt markerede.

De tre ting, du skal have styr på i bygninger med mange mennesker

1. Brandskilte der er synlige i røg og panik

Når folk er bange og der er røg i rummet, er det ikke tid til at lede. Dine brandskilte skal sidde i øjenhøjde eller umiddelbart over døre, og de skal følge ISO 7010-symbolerne, som er internationalt genkendte. Fotoluminescerende (selvlysende) skilte anbefales i lokaler, hvor kunstig belysning kan svigte.

2. Flugtveje der er konstant frie

En af de hyppigste fejl ved brandsyn er blokerede flugtveje. Møbler, kasser og udstyr ender med at stå i vejen. Det er ikke nok, at flugtvejsskiltet hænger korrekt, hvis selve vejen er spærret. Gennemgå dine flugtveje regelmæssigt, og gør det til en del af den løbende sikkerhedskontrol.

3. Evakueringsplan der er kommunikeret til alle brugere

I bygninger som forsamlingshuse, moskeer, kirker og andre steder, hvor der jævnligt kommer mennesker som ikke kender stedet, er det afgørende at evakueringsplanen er tydelig og let at følge. Det er ikke nok at hænge en plan op i skraldespanden ved siden af udgangen. Planen skal placeres der, hvor folk naturligt kigger, og den skal suppleres af tydelige brandskilte der guider intuitivt.

Hvilke bygninger har de skarpeste krav?

Brandsikkerhedskravene skærpes i takt med, hvor mange mennesker der opholder sig i en bygning, og hvor pludselig en evakuering kan blive nødvendig. Forsamlingslokaler, religiøse bygninger, kulturhuse og uddannelsesinstitutioner er typisk klassificeret som risikoklasse 5 eller 6 i det danske bygningsreglement (BR18), hvilket stiller særlige krav til bl.a. automatiske brandalarmsystemer, sprinkleranlæg og skiltning.

Har du ansvar for en sådan bygning, er det en god idé at dobbelttjekke, at din skiltning lever op til kravene, og ikke bare er “nogenlunde i orden”. Et brandtilsyn kan koste dig dyrt, hvis noget mangler.

Kom ikke bagud med vedligeholdelsen

Brandskilte slides. Farver bleges, selvlysende effekt svækkes og skilte kan blive snavsede eller delvist tildækkede over tid. Sæt en fast kadence for gennemgang af al brandskiltning, mindst en gang om året, og helst i forbindelse med brandøvelser. Det er god praksis og god dokumentation over for forsikringsselskab og myndigheder.

Vil du have et bredere overblik over, hvad der gælder for brandsikkerhed og evakuering, kan du læse mere i vores artikler om brandskilte og evakuering ved skovbrande i Europa og hvad norske tunnelulykker fortæller os om brandsikkerhed og skiltning.

The post Brandattentat i Aarhus: Hvad en bevidst antændt brand kræver af dine brandskilte first appeared on Sikkerhedsskilte.