Sikkerhedsskilte.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og login. Ved at bruge sitet accepterer du dette.
Kurv0 vare(r)
0,00 Kr.
Vis kurv
Din kurv
Fragt
Total0,00
Indtast din søgning
 

Påbudsskilte

   

Information om påbudsskilte

Påbudsskilte viser, hvilke påbud der skal følges i et område. Det er lovpligtigt for virksomheder at skilte med påbud, der nedbringer risikoen for sundhedsfare og personskade for ansatte og gæster.
 
Sikkerhedsskilte.dk fører påbudsskilte, der følger den nye ISO 7010 og lever op til Dansk Standards forskrifter for farvevalg, piktogram og design.


Vælg det rigtige skilt til dit behov

Hvilket skilt du skal vælge, afhænger især af skiltets placering.  
 
Sikkerhedsskilte.dk’s påbudsskilte fås i flere størrelser, og du kan bestille dem i:
  • Hård plast.
  • Selvklæbende vinyl.
  • Reflekterende aluminium.
 
Skilte af selvklæbende vinyl og plast kan sættes på stort set alle overflader, men er ikke særlig modstandsdygtige over for vind og vejr, så de egner sig bedst til indendørs brug.
 
Skilte i plast har en højere slagstyrke og stivhed og kan være at foretrække på visse overflader.
 
Aluminium er et ekstremt holdbart materiale, der både er slagstærkt og meget stabilt. Aluminium er derfor yderst velegnet til ophængning udendørs og kan tåle vind og vejr.
 
Et påbudsskilt skal stort set ikke vedligeholdes, men du bør dog med jævne mellemrum kontrollere, at skiltet ikke er defekt eller mangelfuldt. For at undgå forvirring og bevare respekten for skiltningen er det desuden vigtigt at tage skiltet ned straks, hvis påbuddet ikke længere gælder.
 
Skiltene skal hænge på et velbelyst sted, der er let at komme til. Det er en god idé at skilte både ved indgangen og i selve det område, hvor påbuddet gælder.
 
Ring til os hvis du har spørgsmål.


Hvornår er påbudsskilte nødvendige?

Et påbud er en venlig påmindelse om de regler, der skal beskytte medarbejdere og gæster mod risici.
Der kan eksempelvis være risiko for nedsat hørelse, nedstyrtning, ætsning eller forgiftning.
 
Især i industri og produktion er der ofte områder, hvor det er påbudt at bære  høreværn, hovedværn, beskyttelsesdragt eller andet sikkerhedsudstyr.


Mere information

Arbejdstilsynet administrerer reglerne om skiltning på danske arbejdspladser og tilser, at virksomhederne overholder dem. Hvis du vil vide mere om reglerne for god skiltning, kan du læse bilag nr. 3 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518, 17. juni 1994, der handler om forskrifter til sikkerhedsskilte.
 
Her på siden kan du se alle de påbudsskilte, vi tilbyder – klik på et af skiltene for at læse mere om det.
 
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvilke produkt der passer til dit behov.
 
God skiltning sikrer trygge rammer for alle på arbejdspladsen – bestil påbudsskilte i dag.