Hvornår er øjenværn lovpligtigt?

Bekendtgørelse om personlige værnemidler (BEK nr. 1706 af 2019) og Arbejdsmiljøloven kræver øjenværn, når risikovurderingen identificerer: risiko for partikler (slibning, boring, sømskydeoperationer, træbearbejdning), kemikaliestænk (fyldning, omhældning, rengøring med ætsende midler), UV- og infrarød stråling (svejsning, skæring, laseropgaver), og højtryksvæske (hydraulik, trykluft, højtryksrens).

Det er ikke nok at vide at risikoen er der. Påbuddet skal afspejles i en synlig skiltning der kommunikerer det til alle der arbejder i eller passerer zonen.

Vælg det rigtige øjenværn

EN 166 er grundstandarden for al øjenbeskyttelse. Under den er der underkategorier: beskyttelsesbriller til partikler og stænk, kemikaliebriller (fuldtætsluttende) til stænkfare, svejseskærm/filtre til svejsning (EN 175), og laserbriller (EN 207 og 208) til laserarbejde. Skiltet “øjenværn påbudt” er en generisk betegnelse. En undertavle der specificerer typen (“kemikaliebriller kræves” vs. “beskyttelsesbriller kræves”) fjerner usikkerheden og sikrer at folk faktisk bruger det rette udstyr.

Skiltets placering og udformning

ISO 7010 P202 er det internationale symbol for øjenværnspåbud: blå cirkel med hvid beskyttelsesbrillefigur. Skiltet placeres ved indgangen til farezonen, synligt for alle der nærmer sig grænsen. I store åbne produktionslokaler med mange farezoner: markér zonegrænsen tydeligt med gulvmarkering og placer skiltet ved overgangen.

Til maskiner med lokal øjenfare (fx slibeprocesser) monteres skiltet direkte på eller ved maskinen. Det supplerer skiltet ved indgangen og sikrer at påbuddet er umiddelbart synligt, selv for den der allerede er inde i lokalet.

Håndhævelse

Skiltet er den juridiske dokumentation for at kravet er kommunikeret. Hvis en medarbejder ikke bruger øjenværn i en zone med påbud, er det en overtrædelse af sikkerhedsreglerne. Arbejdsgiveren er ansvarlig for at håndhæve påbuddet aktivt – ikke blot at have hængt skiltet op. Dokumentér hændelser og eventuelle instrukser til enkeltmedarbejdere i hændelsesloggen.

Praktisk implementering

Kortlæg alle zoner og opgaver der kræver øjenværn. Bestem den nødvendige type pr. zone. Placer skilte ved alle adgangspunkter. Hav tilstrækkeligt øjenværn tilgængeligt i eller ved zonen – en krog med beskyttelsesbriller ved indgangen fjerner undskyldningen “jeg havde det ikke”. Kontrollér halvårligt at øjenværnet er intakt og at skiltene er synlige og ubeskadigede.

Du finder øjenværn påbudt skilt hos JO Safety.

Læs også: Påbudsskilt – Blå skilte med obligatoriske krav til sikkerhed

The post Øjenværn påbudt – Skilt og håndhæv kravet korrekt first appeared on Sikkerhedsskilte.

EN ISO 20471 og de tre klasser

EN ISO 20471 klassificerer trafikveste og anden høj-synlighedsbekl­ædning efter mængden af fluorescerende baggrundsmateriale og retroreflekterende striber. Klasse 1 er minimumsniveauet til lavrisikomiljøer: parkeringsvagter, lager med lav trafik og lignende. Klasse 2 er den mest brugte: byggepladser, vejnære arbejdspladser, lager med truckkørsel og industri. Klasse 3 er til de højeste risikoforhold: vejarbejde på motorveje, arbejde i mørke ved høje hastigheder og redningspersonel.

Klassekravet udspringer af risikovurderingen. Hvis risikovurderingen kræver klasse 2, er klasse 1 en overtrædelse – selv om den teknisk set er en godkendt trafikvest.

Hvad CE-mærket faktisk fortæller

CE-mærket dokumenterer at trafikvesten er testet og certificeret til de relevante standarder. For trafikveste: EN ISO 20471 med klassenummeret. CE-mærket sidder på et label indvendigt i vesten. Kontrollér at klassebetegnelsen svarer til det niveau din risikovurdering kræver. En billig vest med CE på er ikke automatisk den rigtige vest.

Vedligehold: hvad der reelt nedbryder beskyttelsen

Fluorescensevnen (dagsynlighed) og retrorefleksens effektivitet (natsynlighed) forringes over tid. De primære faktorer: vask – forkert vask nedbryder refleksstriberne markant. Følg producentens vaskeprogram præcist. Kemisk eksponering – olier, opløsningsmidler og visse kemikalier angriber fluorescensfolien. UV-eksponering – langvarig eksponering i sol nedbryder fluorescensen. Mekanisk slid – rifter og revner i refleksstriberne reducerer retrorefleksen.

Hvornår skal vesten udskiftes?

Kriteriet er den aktuelle stand, ikke alderen. Udskift straks ved: synlig gulning af det fluorescerende materiale, revner eller løsnede strimler af refleksbånd, rifter i materialet der kompromitterer beskyttelsen, og efter kemikaliepåvirkning der kan have nedbrudt funktionaliteten. En beskadiget vest er ikke et juridisk gyldigt PPE-udstyr, uanset at det ser ud som en vest.

Praktisk implementering

Opret et vest-register med registrering af: udstedelsesdato til medarbejder, klasse og certificeringsnummer, og seneste inspektion. Gennemgå alle veste halvårligt. Hav altid et lager af ekstra veste i korrekt klasse til besøgende og til erstatning af beskadigede veste. Et besøgende der ankommer uden vest og sendes ud i zonen med en klasse 1 vest fra en kasseret samling, er ikke korrekt beskyttet.

Du finder trafikvest hos JO Safety.

Læs også: Sikkerhed til byggeplads – Hvad du skal have klar fra dag ét

The post Trafikvest – Vælg den rigtige klasse og hold den vedlige first appeared on Sikkerhedsskilte.

Hvad CE-mærket er

CE (Conformité Européenne) er en erklæring fra producenten om at produktet opfylder alle relevante EU-direktiver og harmoniserede standarder. Det er et lovkrav for en lang række produktkategorier der sælges på EU-markedet: maskiner (Maskindirektivet 2006/42/EF), personlige værnemidler (PPE-forordning EU 2016/425), legetøj, elektrisk udstyr, medicinsk udstyr og mange andre. Producenten er ansvarlig for erklæringen.

Hvad CE-mærket ikke er

CE-mærket er ikke en uafhængig tredjepartsgodkendelse. For lavrisiko-produktkategorier kan producenten selv erklære overensstemmelse (modul A) uden involvering af et notified body. Det er producentens erklæring alene. For højrisiko-produkter (PPE klasse III, medicinsk udstyr klasse IIb og III) kræves involvering af et akkrediteret notified body – her er der uafhængig kontrol. Tjek certificeringsdokumentationen: er der et notified body-nummer på CE-mærket (fx “CE 0344”), er det tredjeparts-certificeret.

CE-etiketterne i praksis

Til mange produkter er CE-symbolet integreret direkte i produktet (støbt, graveret, præget). Til andre bruges selvklæbende CE-mærkningsetiketter der klæbes på produktet, emballagen eller dokumentationen. Etiketten har en lovfastsat geometri: minimumshøjde 5 mm, og proportionsforholdet mellem C og E er fastlagt af EU-Kommissionen. Et forvrænget eller for lille CE-symbol er ikke korrekt og kan give problemer ved markedsovervågning.

Importørens ansvar

Importerer du produkter fra lande uden for EU, overtager du som importør producentansvaret, hvis den udenlandske producent ikke kan gøres ansvarlig inden for EU. Det betyder at du har pligt til at verificere at produktet faktisk opfylder de relevante direktiver, og at CE-mærket er korrekt påsat. Sælger du videre et CE-mærket produkt der ikke lever op til standarderne, kan du stå med producentansvaret.

Overensstemmelseserklæringen

Bag ethvert CE-mærket produkt skal der eksistere en EF-overensstemmelseserklæring (Declaration of Conformity, DoC). Det er det juridiske dokument hvori producenten specificerer præcist hvilke direktiver og standarder produktet opfylder. Kræv altid DoC ved køb af CE-mærkede produkter i kategorier med sikkerhedsrelevans (maskiner, PPE, medicinsk udstyr). Manglende DoC er en rød flag.

Du finder CE-mærkning etiketter hos JO Safety.

Læs også: Faremærker – GHS og CLP mærkning af farlige kemikalier

The post CE-mærkning – Hvad det betyder, hvornår det kræves og hvad det ikke er first appeared on Sikkerhedsskilte.

ISO 7010 M-serien

Påbudsskilte er ISO 7010’s M-serie (Mandatory). De er kendetegnet ved den blå cirkel med hvid figur. Eksempler på de mest brugte: M001 (generelt påbud), M002 (brug sikkerhedssele), M004 (brug øjenværn), M007 (brug åndedrætsværn), M008 (brug sikkerhedssko/fodtøj), M014 (brug redningsvest), M015 (brug beskyttelseshjelm), M021 (vask hænder). Hvert symbol kommunikerer tydeligt og universelt – på tværs af sproggrænser.

Hvornår er påbudsskilte lovpligtige?

Bekendtgørelse nr. 518 kræver påbudsskilte ved alle steder, hvor brug af et bestemt PPE er obligatorisk ifølge risikovurderingen (APV). Det er en direkte kobling: identificeres en risiko der kræver f.eks. øjenværn, er et påbudsskilt for øjenværn lovpligtigt ved adgangen til farezonen. Uden skiltet er det vanskeligere at håndhæve kravet og at dokumentere over for Arbejdstilsynet at kravet er kommunikeret.

Korrekt placering

Påbudsskiltet placeres ved indgangen til den zone, hvor kravet gælder – ikke midt i zonen, efter folk allerede har passeret grænsen. I store produktionslokaler og lagre: ved alle adgangspunkter, ikke blot ved den primære indgang. Det er et hyppigt tilsynsfund at der er ét skilt ved den ene dør, men ingen ved de to andre indgange til den samme zone.

Kombination med advarselsskilt

Det mest effektive er kombinationen: advarselsskiltet (gul trekant) fortæller om faren, påbudsskiltet (blå cirkel) specificerer hvad der skal bæres. “Advarsel: gaffeltruck-trafik” kombineres med “Bær synlighedsvest”. “Advarsel: støj over grænseværdi” kombineres med “Bær høreværn”. Den samlede information – fare + handling – er mere handlingsdrivende end enten/eller alene.

Kombiskilt som effektiv kompakt løsning

I zoner med mange PPE-krav bruges et kombiskilt med alle gældende påbudssymboler på ét skilt. Det er mere effektivt end fire separate skilte i en stribe – det samlede billede læses hurtigere og giver et klart overblik over alt, der kræves i denne zone. Standard kombiskilte kan bestilles med 2–6 symboler og er tilgængelige i faste standardkombinationer (hjelm + vest + sikkerhedsfodtøj er den mest brugte).

Du finder påbudsskilt hos JO Safety.

Læs også: Sikkerhedsskilt – Vælg det rigtige skilt til det rigtige sted

The post Påbudsskilt – Blå skilte med obligatoriske krav til sikkerhed first appeared on Sikkerhedsskilte.

De lovpligtige skilte

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (BEK nr. 117 af 2021) og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 specificerer kravene. Minimumskravet er skilte ved alle indgange med PPE-kravene (hjelm, sikkerhedsfodtøj, synlighedsvest), et tydeligt forbudsskilt mod uvedkommendes adgang, advarselsskilte ved udgravninger og åbne kanter, og nødtelefonnummer og samlingssted ved indgangen. For projekter med arbejde i højden tilkommer faldsikringspåbudet.

Materialer der holder

Aluminium sandwich (3 mm) er den mest holdbare løsning til langsigtet eller gentagne brug. Et aluminium sandwich-skilt tåler hundredvis af monteringer og flytninger, er vandfast og modstår slag. Det er det rigtige valg til skilte der bruges projekt efter projekt.

Korrugeret plast (Correx, 4–5 mm) er let og billigt til kortvarige projekter. Det bøjer sig frem for at brække ved slag, er vandfast og kan printes med UV-bestandig tryk. Levetiden er 1–3 år afhængig af eksponering. Kasseres efter brug – det er ikke et genanvendelsesprodukt.

Rigid PVC er mellemvejen: billigere end aluminium, mere holdbart end korrugeret plast. Bruges til standardskilte med kortere levetid.

Størrelsevalg

Et indgangsskilt der skal ses fra en bil eller lastbil på vej ind på pladsen, bør have minimum A2-format (594 × 420 mm). Et skilt direkte ved en udgravningskant der ses på 2–3 meters afstand, kan nøjes med A4 (297 × 210 mm). Tommelfingerreglen: jo tidligere en person skal se og forstå skiltet, jo større format.

Montering der holder i blæsevejr

Frit hængende skilte på byggepladsnet og stilladsnet er de mest sårbare. Brug mindst fire monteringspunkter per skilt, og sørg for at bannernet og bagmaterialet er stift nok til at holde formen. Løse kanter flagrer, slider og rives af. Til standermontering bruges klembeslag eller U-beslag der er låst med bolt – ikke blot spændt med strips der løsner sig i frost.

Placer skilte i læ for den fremherskende vindretning, hvor det er muligt. Et skilt med ryggen mod vinden kræver markant mindre sikring end et med fronten mod stormen.

Opdatering undervejs

En byggeplads er dynamisk. Skiltningen skal følge med: når ny farekilder opstår, når adgangsveje ændres og når zoner med særlige risici opstår eller forsvinder. Tilpas skiltningen ugentligt ved gennemgang som del af PSS-loggen. Et skilt der stadig advarer om en udgravning der er tilbagefyldt for to uger siden, mister troværdighed og underminerer den generelle sikkerhedskultur på pladsen.

Du finder byggepladsskilte hos JO Safety.

Læs også: Sikkerhed på byggepladsen – Praktisk tjekliste til skiltning og afspærring

The post Byggepladsskilte – Hvilke er lovpligtige, og hvad skal de tåle? first appeared on Sikkerhedsskilte.

Fra dag ét: mindstemålet

Inden den første håndværker træder ind på pladsen, skal fire ting være på plads. For det første: hegn eller afspærring rundt om hele arealet med tydelige adgangsskilte og forbudsskilte mod uvedkommendes adgang. For det andet: indgangsskilt der specificerer PPE-kravene (hjelm, sikkerhedsfodtøj, vest). For det tredje: nødtelefonnummer-skilt ved indgangen. For det fjerde: afspærring med advarselsskilte ved åbne huller, udgravninger og kanter med faldrisiko.

Det er minimumskravet. PSS-koordinatoren er ansvarlig for at kravene i PSS-planen er afspejlet i den faktiske skiltning på pladsen – og at skiltningen opdateres, efterhånden som projektet udvikler sig.

PPE-zoner og kombinationsskilte

Definer fra start hvilke zoner der kræver hvad af PPE. En hel byggeplads kræver typisk hjelm, sikkerhedsfodtøj og vest overalt. Specifikke zoner kan kræve yderligere: øjenværn ved slibe- og boropgaver, høreværn ved støjende maskiner, åndedrætsbeskyttelse ved sandblæsning og asbest. Et kombiskilt ved indgangen der viser alle gældende PPE-krav, er den mest effektive kommunikation.

Udgravninger og kanter

Åbne udgravninger er den hyppigste årsag til alvorlige ulykker på byggepladser. Kanten afspærres med rækværk (fysisk barriere, ikke blot bånd) der kan bære en persons fulde vægt. Kombiner med advarselsskilte for faldrisiko direkte ved kanten og faldsikringspåbud ved kanten hvis der er medarbejdere der arbejder ved udgravningens kant.

Inspicér afspærringen dagligt og efter hård vind og regn. En regnvejrsnat kan underminere kanter og gøre afspærringen usikker. Dokumentér inspektionerne med datostempel i PSS-loggen.

Kørende maskiner og gående

Adskillelse af gående og kørende trafik på pladsen er et grundkrav. Brug kegler og afspærringsbånd til at etablere klare kørekorridorer og adgang til specifikke zoner. Opsæt hastighedsbegrænsningsskilte (typisk 10–15 km/t internt) og vigepligtskilte ved kryds. Ved travle adgangsporte: opsæt spejl der giver kørende oversigt over fodgængere ved indkørslen.

Nødskilte og beredskab

Nødtelefonnummer (112 og evt. internt vagttelefonnummer), samlingspunkt ved brand og evakuering, og førstehjælpsskilt med angivelse af nærmeste hjertestarter og førstehjælpskasse skal alle være tydeligt skiltede og tilgængelige fra alle dele af pladsen. Opdatér disse skilte, hvis samlingspunktet eller udstyrspladsen ændres under projektet.

Tjekliste til ugentlig inspektion

Brug 10 minutter pr. uge på en struktureret gennemgang: er alle udgravninger og åbne kanter korrekt afspærret? Er indgangsskilte synlige og intakte? Er PPE-kombiskiltene ved alle adgange? Er nødskilte og beredskabsinfo opdaterede? Er der opstået nye risikoområder der kræver ny skiltning? Notér observationer i PSS-loggen og ret straks ved fund.

Du finder sikkerhed på byggepladsen hos JO Safety.

Læs også: Byggepladsskilt – Korrekte skilte til sikkert byggeri

The post Sikkerhed på byggepladsen – Praktisk tjekliste til skiltning og afspærring first appeared on Sikkerhedsskilte.

Hvornår er sikkerhedsfodtøj lovpligtigt?

Kravet udspringer af risikovurderingen (APV). Sikkerhedsfodtøj kræves, når der er risiko for: tunge genstande der kan falde ned på fødderne, skarpe genstande i gulvet, glatte underlag, og kemikalier der kan skade huden på foden. Byggepladser, lagre med truckkørsel, produktionshaller og industrianlæg er klassiske miljøer. Kontor- og butiksmiljøer er typisk undtaget, medmindre der er specifikke farekilder.

Skoclasser og hvad de betyder

Sikkerhedsfodtøj klassificeres efter EN ISO 20345. S1 er grundklassen: stål-tåkappe, antistatisk. S2 tilføjer vandtæthed. S3 tilføjer gennemtrængelsesbeskyttende mellemsål og skridsikker sål – dette er standardklassen på de fleste byggepladser og i industri. Klassen S3 er udgangspunktet medmindre risikovurderingen specifikt tilsiger andet.

Til særlige risici: S4 og S5 er gummistøvler til brug i vand og kemikalier. ESD-fodtøj bruges ved arbejde med elektronik. Metatarsal-beskyttelse (M) tilføjes ved risiko for tunge slag ovenfra (fx skovbrug og smedjevirksomhed).

Skiltning der kommunikerer klassen

Påbudsskiltet (ISO 7010 P219, blå cirkel med hvid sikkerhedsstøvle) placeres ved indgangen til den zone, der kræver sikkerhedsfodtøj. For at kommunikere klassen direkte, tilføjes en undertavle med teksten “S3 kræves” eller lignende. Det er en lille tilføjelse der fjerner al usikkerhed og sikrer at besøgende, håndværkere og nye medarbejdere ved præcis hvad de skal have på.

I store anlæg med zoner med forskellige krav – fx S3 i lageret og ESD i elektronikafdelingen – skiltes de respektive krav ved indgangen til hver zone. Et samlet kortlæg ved hoveddøren viser oversigten.

Håndhævelse og konsekvens

Skiltet er juridisk dokumentation for at kravet er kommunikeret. Hvis en besøgende nægter at efterleve påbuddet, er du som arbejdsgiver forpligtet til at nægte adgang til zonen. Det er ikke en anbefaling – det er en del af din forpligtelse til at forebygge ulykker. Dokumentér eventuelle afvisninger i hændelsesloggen.

Indkøb og kontrol

Kontrollér at medarbejdernes sikkerhedsfodtøj er CE-mærket og certificeret til den korrekte klasse. Et CE-mærke på en billig kopi fra en ukendt producent er ikke en garanti for at beskyttelsen rent faktisk lever op til EN ISO 20345. Vælg anerkendte mærker og kontrollér certifikationsdokumentationen ved tvivl.

Du finder sikkerhedsfodtøj påbudt skilt hos JO Safety.

Læs også: Påbudsskilt – Blå skilte med obligatoriske krav til sikkerhed

The post Sikkerhedsfodtøj påbudt – Skilt og håndhæv kravet korrekt first appeared on Sikkerhedsskilte.

Hvad er et faldsikring skilt?

Faldsikring skiltet er et standardiseret påbudsskilt (blå cirkel, hvidt piktogram) der viser en person med sele. Det følger DS/EN ISO 7010 symbolet P259 og er produceret i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 om sikkerhedsskilte. Skiltet er det visuelle signal til alle der træder ind i zonen, at faldsikringsudstyr er obligatorisk.

Hvornår kræves faldsikring skilte?

Overalt hvor der arbejdes i højden og der er risiko for fald over 2 meters højde. Det gælder byggepladser, tagarbejde, arbejde på stilladser, vedligehold af tekniske installationer i højden og industrielle processer med arbejdsplatforme. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde i højden (BEK nr. 1109 af 2017) fastlægger kravene.

Lovkrav og ansvar

Arbejdsgiveren er ansvarlig for at sikre korrekt skiltning i arbejdsmiljøet. Manglende faldsikring skilte ved arbejde i højden kan medføre Arbejdstilsynet påbud og potentielt strafansvar ved ulykker. Skiltet skal placeres ved adgangen til det farlige område, tydeligt synligt for alle der færdes der.

Kombination med andre sikkerhedsskilte

Faldsikring skiltet bruges typisk i kombination med hjelmpåbud, sikkerhedsskoepåbud og eventuelle advarselsskilte om faldfarer. En sammenhængende skiltning giver den klareste kommunikation til medarbejdere og underentreprenører.

Bestil faldsikring skilt i godkendt kvalitet hos JO Safety.

Læs mere om alle typer påbudsskilte og hvornår de er lovpligtige.

Ofte stillede spørgsmål om faldsikring skilte

Hvilken standard skal et faldsikring skilt følge?

Skiltet skal følge DS/EN ISO 7010 P259 for symbol og ISO 3864 for form og farve. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 fastlægger de nationale krav til sikkerhedsskiltes udformning, placering og materiale.

Hvad er et faldsikringsudstyr?

Faldsikringsudstyr (personlig værnemiddel mod fald) omfatter sikkerhedsseler, linesystemer, falddæmpere og ankerpunkter. Det er samlet reguleret i EN 363 standardserien for faldsikringssystemer.

Skal faldsikring skilte være på dansk?

På en dansk arbejdsplads skal skilte være forståelige for alle ansatte. Hvis der arbejder folk der ikke læser dansk, skal man enten bruge universelle ISO-piktogrammer (der er selvforklarende) eller supplere med oversatte tekststrimler.

Hvornår behøver man ikke faldsikring?

Under 2 meters arbejdshøjde er faldsikring ikke generelt lovpligtigt, men en risikovurdering kan kræve det alligevel afhængig af konsekvenserne af et fald. På stillads kræves rækværk ved højde over 2 meter og faldsikring ved specielle situationer.

Kan man bruge et foto af et faldsikring skilt?

Nej. Et foto eller udprint opfylder ikke lovkravene. Sikkerhedsskilte skal være fremstillet i korrekte materialer der er synlige, holdbare og opfylder de specificerede lystekniske krav i standarderne.

The post Faldsikring skilt – Påbud om faldsikring på arbejdspladsen first appeared on Sikkerhedsskilte.

Hvilke sikkerhedsprodukter kræves på en byggeplads?

Grundudstyret til en byggeplads inkluderer: adgangs- og indgangsskilte med PPE-påbud (hjelm, vest, sikkerhedsfodtøj), afspærringsbånd og kegler til faremarkering, advarselsskilte til udgravninger og risikozoner, nødskilte med telefonnumre og samlingssted, faldsikringspåbud ved arbejde i højden, og eventuelle kemikalie-advarselsskilte.

Lovkrav og ansvar

Bygherren er ansvarlig for at der er udpeget en PSS-koordinator og at der foreligger en PSS-plan (Plan for Sikkerhed og Sundhed) ved projekter over 30 ansatte eller 500 mandedage. Den udførende entreprenør er ansvarlig for sine ansattes sikkerhed og for at have de nødvendige skilte og afspærring på plads.

Byggepladsskilte i særlig kvalitet

Byggepladsskilte er produceret i robuste materialer der tåler hårdhændet behandling, vejr og gentagen flytning. Aluminium sandwich-plader (3 mm) er standarden for varige skilte. Til midlertidige formål bruges korrugeret plast (Correx) der er let og billigt.

Opsætning og vedligehold

Skilte skal inspiceres mindst ugentligt og justeres ved ændringer i farlighedszoner og adgangsveje. Beskadigede eller ulæselige skilte udskiftes straks. Afspærring kontrolleres dagligt særligt efter hårdt vejr.

Find alt du skal bruge til sikkerhed til byggeplads hos JO Safety.

Læs også vores artikel om sikkerhed på byggepladsen med fokus på regler og lovkrav.

Ofte stillede spørgsmål om sikkerhed til byggeplads

Hvad er minimumsudstyr af skilte på en byggeplads?

Som minimum: adgangsskilt med PPE-krav ved alle indgange, advarselsskilte ved udgravninger, nødtelefonnummer-skilt ved indgang, og afspærring med advarselsskilte ved alle åbne huller og kanter over 2 meters fald.

Skal byggepladsskilte have en specifik standard?

Ja. Sikkerhedsskilte på en byggeplads skal opfylde DS/EN ISO 7010 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518. Vejskilte til adgangsveje skal overholde vejafmærknings­bekendtgørelsen.

Hvad er en PSS-koordinator?

En PSS-koordinator (Plan for Sikkerhed og Sundhed) er den person der koordinerer sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladsen. Det er lovpligtigt ved projekter over en vis størrelse. Koordinatoren sørger for at PSS-planen er opdateret og at alle underentreprenører kender og overholder reglerne.

Kan man leje sikkerhedsskilte til en byggeplads?

Nogle leverandører tilbyder udlån eller leje af midlertidige skilte til kortvarige projekter. For længerevarende projekter er køb som regel mere fordelagtigt. JO Safety sælger byggepladsskilte til konkurrencedygtige priser med hurtig levering.

Hvad er ansvaret overfor underentreprenørers sikkerhed?

Bygherren og hoved­entreprenøren har et medansvar for at underentreprenørers ansatte arbejder sikkert på pladsen. PSS-koordinatoren sikrer at alle kender sikkerhedsreglerne og at de lovpligtige skilte og foranstaltninger er på plads.

The post Sikkerhed til byggeplads – Skilte og udstyr til byggepladssikkerhed first appeared on Sikkerhedsskilte.