Tidligt onsdag morgen spærrede politiet et område i Greve af, efter at et indgangsparti var blevet sprængt i stykker. Ifølge DR fik Midt- og Vestsjællands Politi assistance af eksterne eksperter, og ingen kom til skade. Det lyder måske som et politianliggende langt fra din hverdag, men det er netop i sådanne situationer, at spørgsmålet om korrekt afspærring og opmærkning pludselig bliver meget konkret for alle der er i nærheden: ejendomsadministratorer, nabovirksomheder, håndværkere der skal rykke ud bagefter, eller bygherrer der har ansvar for et område.
Det er ikke hverdagskost, men akutte hændelser sker, og de afslører hurtigt, om beredskabet er på plads.
Hvad kræver loven om afspærring?
I Danmark er kravene til afspærring af farlige zoner reguleret af flere regelsæt afhængigt af konteksten. På arbejdspladser og byggepladser er det primært arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser, der sætter rammerne. Grundprincippet er enkelt: Hvis der er en fare, skal den afmærkes tydeligt og utilgængelighed sikres, så uvedkommende ikke kan komme ind i risikoområdet.
I praksis betyder det, at du skal kunne dokumentere, at du har truffet rimelige foranstaltninger for at forhindre uheld. Afspærringstape, kegler, barrierer og skilte er de konkrete midler til det.
De tre lag i en god afspærring
Når en akut hændelse kræver hurtig handling, er det hjælpsomt at tænke i tre lag:
1. Fysisk afspærring
Det første, der skal etableres, er en fysisk barriere. Det kan være afspærringsbånd, kegler eller barrierer, der markerer grænsen for det farlige område. Politiet bruger deres eget udstyr, men er du ejendomsejer, bygherre eller sikkerhedsansvarlig på en arbejdsplads, er det dit ansvar at have udstyret til rådighed.
2. Visuel opmærkning med skilte
Afspærring alene er ikke nok. Folk skal forstå, hvorfor de ikke må komme nærmere, og hvad de skal gøre i stedet. Her kommer sikkerhedsskiltene ind i billedet. Advarselsskilte, forbudsskilte og eventuelt henvisningsskilte til alternative indgange eller flugtveje er alle relevante, afhængigt af situationen.
3. Kommunikation og beredskabsplan
En afspærring uden en klar plan for, hvem der har ansvar, og hvad der sker derefter, er halvt arbejde. Din afspærring på arbejdspladsen bør understøttes af en skriftlig beredskabsprocedure, som alle relevante medarbejdere kender til.
Hvornår er det dit ansvar, og ikke kun politiets?
En politiafspærring som den i Greve er politiets domæne. Men der er mange situationer, hvor ansvaret for korrekt afmærkning falder på dig som sikkerhedsansvarlig eller bygherre:
- Strukturelle skader efter storm, brand eller vandskade
- Eksplosionstrusler eller fund af mistænkelige genstande på privat grund, inden politiet overtager
- Farlige bygningsdele der skal afskærmes, mens reparation planlægges
- Midlertidige farlige situationer på byggepladsen, fx efter en arbejdsulykke
I alle disse tilfælde er det ikke nok at ringe 112. Du skal selv handle straks og sikre området med det materiel, du har til rådighed.
Forbered dig, inden det sker
Det er lettere sagt end gjort at have styr på afspærringen, når situationen opstår akut. Derfor er rådet simpelt: Hav det rigtige udstyr liggende. Et minimum af afspærringsmateriel og et sæt relevante sikkerhedsskilte bør være en fast del af enhver virksomheds beredskab, uanset branche.
Har du brug for inspiration til, hvad et godt arbejdspladsberedskab indeholder, kan du læse vores guide om beredskab på arbejdspladsen. Er du på en byggeplads, så tjek også vores gennemgang af sikkerhed til byggepladsen fra dag ét, som dækker både krav til skiltning og fysisk afspærring.
Hændelsen i Greve er en påmindelse om, at afspærring ikke kun er noget, politiet tager sig af. Det er en daglig del af arbejdsmiljøet for mange virksomheder, og et ansvar der kræver det rette udstyr og de rette procedurer på forhånd.