Johnny vidste det ikke. Han gik rundt og arbejdede, mens asbeststøvet fløj gennem luften. En ubehagelig historie, som DR bringer, og desværre ikke en enestående en. Asbest er stadig en reel fare på mange danske byggepladser, især i ældre bygninger fra før 1988, og det sker stadig, at oplysninger om fund enten ikke når frem til de håndværkere, der arbejder på stedet, eller simpelthen bliver fortiet.
Det vil beskæftigelsesministeren nu gøre op med. Fra årsskiftet skal håndværkere selv have mulighed for at slå op og tjekke, om der er registreret asbest på en given byggeplads. Det er et skridt i den rigtige retning, men det løser ikke alt. For selv når man ved, at asbestfund er til stede, er spørgsmålet: er pladsen korrekt afmærket og afspærret?
Hvad siger reglerne om asbestskiltning på byggepladser?
Arbejdsmarkedets regler om asbest følger primært Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest. Den fastslår, at arbejdsområder hvor der er risiko for asbeststøv, skal afspærres og tydeligt afmærkes, så ingen uvedkommende kan gå ind i området uden at vide, hvad de går ind til.
I praksis betyder det, at du som ansvarlig for en byggeplads med asbestforekomster er forpligtet til at opsætte advarselsskilte, der klart kommunikerer faren. Det gælder ikke kun de områder, hvor der aktivt fjernes asbest, men også tilstødende zoner, som kan være kontaminerede af støv.
Hvilke skilte skal bruges?
Advarselsskiltning ved asbest skal følge ISO 7010-standarden. Det relevante symbol er W006, som advarer mod giftige/skadelige stoffer. Det suppleres typisk af et tekstskilt med “Asbestzone” eller lignende, og ofte kombineres det med forbudsskiltet P028 (ingen adgang for uvedkommende).
Skiltene skal placeres, så de er synlige for alle, der bevæger sig ind mod det farlige område, og de skal sidde fast og være vejrbestandige, hvis de anvendes udendørs. En løs udskrift sat fast med gaffatape holder ikke, hverken i praksis eller over for Arbejdstilsynet.
Det er ikke kun et spørgsmål om skilte
Skiltning er nødvendigt, men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv. Afspærring med bånd, afspærringsgitre eller anden fysisk barriere hører med, når der er tale om et aktivt asbestrisikoområde. Tanken er, at en håndværker eller leverandør, der kommer til pladsen, aldrig skal kunne “gå ind ved en fejl”, som Johnny gjorde. Ordentlig afspærring kombineret med synlige advarselsskilte er den kombination, der faktisk virker.
Det nye tiltag, hvor håndværkere selv kan slå asbestregistreringer op, giver dem mulighed for at reagere, inden de starter arbejdet. Men det forudsætter, at skiltningen på stedet også bekræfter og understøtter det, der står i registret. Er der ingen skilte, er der ingen tydelig advarsel, uanset hvad der måtte stå i et register.
Hvad skal du konkret have styr på?
- Identificer om bygningen er fra før 1988, og om der er udført asbestundersøgelse inden arbejdets start.
- Afspær det berørte område fysisk, inden arbejdet begynder.
- Opsæt ISO 7010-godkendte advarselsskilte ved alle adgangspunkter til asbestzonen.
- Sørg for, at skiltene er synlige, vejrbestandige og placeret i øjenhøjde.
- Informér alle på pladsen, herunder underentreprenører og leverandører, om asbestfundet og de afspærrede zoner.
- Tjek fra 2026 det nye registreringsopslag, når du starter på en ukendt bygning.
Sæt det i system, ikke kun ved asbest
Asbest-sagen illustrerer et bredere problem: manglende eller utilstrækkelig skiltning og afspærring på byggepladser er en af de mest udbredte årsager til arbejdsulykker og Arbejdstilsynets påbud. Det handler ikke om at bygge en papirbunke, men om at sikre, at alle på pladsen reelt ved, hvor farerne er.
Har du brug for at få det fulde overblik over, hvad din byggeplads skal have af skiltning fra dag ét, kan du læse vores guide Sikkerhed til byggeplads: Hvad du skal have klar fra dag ét. Og er du allerede stødt på et konkret asbesttema, finder du en grundig gennemgang af lovkravene i artiklen Asbest på byggepladsen i 2025: Hvad kræver loven af skiltning og afspærring?.