Flere og flere danske virksomheder melder sig klar til at bidrage, hvis der opstår en større krise. Det skriver DR i en artikel om det voksende civile beredskabsengagement, hvor eksperter slår fast, at myndighederne aldrig vil kunne klare en større krise alene. Det er en sund erkendelse. Men kriseberedskab er ikke kun et spørgsmål om goodwill og pressemøder. Det starter med, om folk rent faktisk kan finde ud af, hvad de skal gøre, når noget går galt. Og det handler i høj grad om fysisk skiltning.
Beredskab begynder ved skiltet på væggen
Mange virksomheder har handleplaner liggende i en skuffe. Langt færre har sørget for, at planerne er synlige og forståelige for alle, der befinder sig i bygningen, uanset om det er fastansatte, vikarer, håndværkere eller besøgende. Her er korrekt og konsekvent skiltning ikke noget, man gør for syns skyld. Det er det konkrete redskab, der guider folk rigtigt, når stemningen er høj og panik truer.
Når du evaluerer din virksomheds beredskabsniveau, bør skiltningen stå øverst på checklisten. Spørg dig selv:
- Er alle flugtveje tydeligt markerede og fri for forhindringer?
- Er samlingspunkter skiltet udendørs, så alle kan finde dem?
- Er placering af brandslukkere, hjertestartere og førstehjælpskasser markeret korrekt og opdateret?
- Er der advarselsskilte på alle relevante risikozoner, maskiner og farlige stoffer?
Disse spørgsmål lyder basale, men det er præcis her de fleste virksomheder har huller. Sikkerhedsprodukter til beredskab og daglig drift behøver ikke at være komplicerede, men de skal være på plads, inden krisen rammer.
Hvad siger loven om skiltning og beredskab?
Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelse nr. 711 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning (implementering af EU-direktiv 92/58/EØF) stiller krav om, at arbejdsgiveren sørger for relevant sikkerhedsskiltning, når risici ikke kan fjernes eller reduceres tilstrækkeligt på anden vis. Det gælder uanset virksomhedens størrelse. Arbejdstilsynet kan og vil håndhæve dette krav ved tilsyn.
Derudover stiller Beredskabsstyrelsen krav om, at visse virksomheder, særligt dem med farlige stoffer eller mange mennesker, har udarbejdede beredskabsplaner med tilhørende afmærkning. Du kan læse mere om disse krav på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Skilte og afmærkning skal følge ISO 7010-standarden, som sikrer ens, internationalt genkendelige symboler. Det betyder, at selv en medarbejder, der ikke taler dansk, kan forstå et evakueringsskilt eller et advarselsskilt uden yderligere forklaring.
Fra beredskabsplan til praksis: Tre konkrete trin
1. Kortlæg risici og flugtveje
Gå din virksomhed igennem med beredskabsplanerne i hånden. Tjek, om alle udgange, flugtveje og risikozoner rent faktisk er mærkede. Registrér mangler skriftligt.
2. Opdater og udskift slidte skilte
Skilte slider. Fotoluminescerende flugtvejsskilte mister lyskraft over tid, og selvklæbende mærkater falder af. Planlæg en systematisk udskiftning hvert andet til tredje år, eller straks hvis skader opdages.
3. Involver medarbejderne
Den bedste skiltning er ubrugelig, hvis ingen øver sig. Sørg for at afholde jævnlige evakueringsøvelser og gennemgå, hvad de enkelte skilte og signaler betyder. Det er også et lovkrav, at medarbejderne er instruerede.
Beredskab er ikke bare branding
Det er fint, at virksomheder ønsker at bidrage til samfundets kriseberedskab. Men det ræsonnement bør starte indefra. Er din egen bygning sikret korrekt? Er dine egne medarbejdere godt nok orienterede om, hvad de skal gøre ved brand, ulykke eller anden krise? Det er ikke kun god PR. Det er dit ansvar som arbejdsgiver.
Vil du vide mere om det fysiske sikkerhedsgrundlag i din virksomhed, kan du læse vores artikel om hjemmeværn og beredskab: hvad betyder øget fokus på civil sikkerhed for din virksomhed? Vi har også samlet en praktisk guide til hjemmeberedskab, som du kan bruge som inspiration til din virksomheds interne planlægning.