Skiltning i forbindelse med radioaktive stoffer og ioniserende stråling er et af de mest regulerede og standardiserede områder inden for sikkerhedsskiltning. Fejl her er ikke bare en forseelse – det kan have alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser. Denne guide er til dig der arbejder med radioaktive stoffer og skal sikre korrekt afmærkning.

Hvornår er afmærkning lovpligtig?

Strålingsbeskyttelsesloven (LBK nr. 23 af 2018) og Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om ioniserende stråling kræver tydelig skiltning ved alle zoner og beholdere med radioaktive stoffer. Det gælder laboratorier med radioaktive tracere, hospitaler med røntgenanlæg og nuklearmedicin, industrielle røntgenanlæg til materialeinspektion, videnskabelige institutter og steriliseringsanlæg.

Skiltningspligten gælder uanset om zonen er permanent eller midlertidig – et mobilt industrielt røntgenanlæg der bruges ét sted i én uge, kræver præcis de samme skilte som et permanent røntgenrum.

Det korrekte symbol og standard

ISO 7010 definerer to relevante symboler. A006 er det generelle advarselssymbol for radioaktivitet med den klassiske sorte trefoil (propel-symbol) på gul baggrund. A315 er specifikt for radioaktivt materiale og bruges på emballage og beholdere. Begge er gule trekantede advarselsskilte efter ISO 3864-systemet.

I 2007 introducerede IAEA et supplerende symbol – trefoilen med dødningehoved og flygtende figur – til brug ved højaktive strålekilder, der udgør en akut livsfare ved kontakt. Det bruges ikke på lave strålekilder, men er obligatorisk på beholdere med aktivitetsniveauer der kan forårsage alvorlig strålingsskade.

Placering og kombination

Skilte placeres ved alle adgangsveje til strålingszonen – ikke blot ved den primære indgang. Anvend desuden forbudsskilte mod uvedkommendes adgang og, hvor det er relevant, et påbudsskilt om dosimetermåler. På beholdere med radioaktivt materiale placeres skiltet direkte på beholderen, synligt fra alle sider.

Skiltenes størrelse beregnes efter ISO 3864-formlen baseret på betragtningsafstand. I store rum med lang adgangsvej kræves større format end i et lille teknikrum.

Midlertidig og permanent skiltning

Til permanente zoner bruges aluminium-skilte med UV-bestandigt print – de holder 5–10 år og tåler rengøring med hospital-grade desinfektionsmidler. Til midlertidige og mobile anlæg bruges selvklæbende vinyl-skilte der er nemme at sætte op og fjerne. Klistermærker anbragt direkte på kontaminerede overflader betragtes ved nedtagning som potentielt radioaktivt affald og bortskaffes i overensstemmelse med bortskaffelsesprocedurerne.

Særligt om lave stråledoser og fejlfortolkning

En vanlig fejl er at skilte med strålingssymbolet opfattes som mere alarmerende end situationen tilsiger. Et røntgenrum med konventionelt diagnostisk røntgenudstyr er ikke farligt for patienter og personale der opholder sig udenfor under eksponeringen – men skiltningen er stadig lovpligtig for at kommunikere at stråling er aktiv inde bag døren. Overvej at supplere med en informationstekst der forklarer konteksten, særligt i miljøer med mange besøgende der ikke er bekendt med strålingssymbolets betydning.

Du finder radioaktivitetsskilte hos JO Safety.

Læs også: Advarselstavler – A-tavler til trafiksikkerhed og arbejdsmiljø