Mange arbejdsgivere opsætter sikkerhedsskilte, fordi de skal – men uden en plan ender resultatet tit som en rodet blanding af skilte der ikke hænger logisk sammen. Denne guide giver dig en systematisk tilgang: fra risikovurdering til montering og vedligehold.

Start med risikovurderingen

Lovkravet om sikkerhedsskilte udspringer direkte af arbejdspladsens risikovurdering (APV). For hvert identificeret risikoområde stilles spørgsmålet: kan vi fjerne risikoen helt? Kan vi reducere den teknisk? Hvad der ikke kan fjernes eller reduceres tilstrækkeligt, skal kommunikeres med et skilt. Det er rækkefølgen – ikke “opsæt skilte i stedet for at løse problemet”.

De obligatoriske kategorier

Flugtvejsskilte og brandudstyrsskilte er påkrævet i alle bygninger og arbejdslokaler – det er ikke til forhandling. Herfra afhænger resten af, hvad I laver. Kemikalieopbevaring kræver GHS-advarsler. Maskiner med klemrisiko kræver advarselsskilte. El-installationer kræver spændingsadvarsler. PPE-påbudsskilte (hjelm, sikkerhedsfodtøj, øjenværn) sættes op overalt, hvor det pågældende udstyr er obligatorisk.

Bekendtgørelse nr. 518 kræver desuden at skilte opdateres, når arbejdspladsen ændrer sig. Et skilt der hænger forkert efter en ombygning, er ikke et lovmedhold skilt.

Format og placering

ISO 3864 angiver en formel for skiltets minimumsstørrelse: areal i kvadratcentimeter = (betragtningsafstand i meter)² × 0,5. Det betyder at et skilt der skal ses på 10 meters afstand, skal have et areal på mindst 50 cm² – dvs. ca. 7 × 7 cm. I praksis bruges 150 × 150 mm som minimum til indendørs arbejdsmiljøer.

Placer i øjenhøjde (skiltets centerpunkt ca. 160 cm), frit synligt og tæt på farekilden. Skiltene må ikke blokeres af reoler, maskiner eller døre der åbner ind foran dem. Flugtvejsskilte monteres også over udgange og med pilehenvisning ved alle steder, der kræver valg om retning.

Materialevalg til det konkrete miljø

Rigid plast er standardvalget til tørre indendørs miljøer og holder 5–10 år. Aluminium bruges udendørs og i produktionsmiljøer med fugt, olie eller mekanisk eksponering. Selvklæbende vinyl klistres direkte på maskiner og udstyr. Fotoluminescerende (efterlysende) varianter er påkrævet på flugtvejsskilte i mange bygningskategorier og anbefales generelt – de virker selv ved strømudfald.

Hvad Arbejdstilsynet kigger efter

Ved et AT-tilsyn er de hyppigste fund: manglende skiltning ved farekilder, skilte der er beskadigede eller ikke kan ses tydeligt, og skilte der ikke svarer til den aktuelle risikosituation. Særligt det sidste – at skiltningen ikke er opdateret efter ændringer i produktionsforhold – er en hyppig årsag til påbud. Hav en enkel vedligeholdsrutine: gennemgå skiltningen ved hvert APV-review og straks efter ombygninger.

Praktisk checkliste til opstart

1. Gennemgå APV og identificér skiltningsbehov. 2. Kortlæg obligatoriske kategorier (flugtsveje, brand, PPE, farekilder). 3. Beregn korrekt størrelse ud fra betragtningsafstand. 4. Vælg materiale til miljøet. 5. Monter i øjenhøjde, frit synligt. 6. Dokumentér placeringer på plantegning. 7. Planlæg årlig inspektion og opdatering ved ændringer.

Du finder sikkerhedsskilte hos JO Safety.

Læs også: Obligatoriske skilte – Lovpligtig skiltning på arbejdspladsen