Det er ikke nok, at skiltet lyste i går

Mange virksomheder og bygningsejere tror, de er godt stillet, fordi de har grønne flugtvejsskilte hængende over udgangene. Men der er en afgørende forskel på et skilt med baggrundsbelysning fra nettet og et skilt, der faktisk virker uden strøm.

De relevante krav i Danmark tager udgangspunkt i bygningsreglementet (BR18) og Beredskabsstyrelsens vejledninger om brandsikring. De stiller krav om, at flugtvejsskilte i mange bygningstyper skal have en nødlysfunktion, det vil sige en intern strømforsyning der holder skiltet synligt i mindst én time ved strømsvigt. For offentligt tilgængelige bygninger, hoteller, institutioner og arbejdspladser med særlige risici gælder dette generelt.

Tre typer skilte, og hvad de kan

Selvlysende (fotoluminescerende) skilte

Disse skilte indeholder et materiale der optager lys og afgiver det langsomt igen i mørke. De kræver ingen strøm overhovedet, men til gengæld er de afhængige af, at de er blevet tilstrækkeligt “ladet op” af omgivelseslyset inden strømsvigtet. I meget mørke lokaler eller ved pludselig strømsafbrydelse kan effekten være begrænset. De er et godt supplement, men sjældent nok som eneste løsning i komplekse bygninger.

Nødbelyste skilte med intern batteri

Disse slår automatisk over på batteridrift, når netspændingen falder bort. Det er den løsning, der typisk kræves i bygninger med offentlig adgang. De er dyrere i indkøb, men vedligeholdelseskravene er vigtige: batteriet skal testes regelmæssigt. Et skilt med et fladt batteri er lige så ubrugeligt som intet skilt.

Centrale nødlysanlæg

I større bygninger, som f.eks. hospitaler, shoppingcentre og store kontorbygninger, forsynes flugtvejsskilte fra et centralt nødstrømsanlæg. Her er det systemet som helhed, der skal vedligeholdes og testes efter gældende standarder.

ISO 7010 sætter standarden for symbolerne

Uanset hvilken type skilt du vælger, er symbolet på skiltet ikke op til dig selv. Flugtvejsskilte skal følge ISO 7010, der definerer det kendte grønne symbol med den løbende figur og pilen. Det er det symbol alle i Europa genkender instinktivt, også i panik, også i røg og mørke. Brug aldrig hjemmelavede eller utydelige varianter.

Hvad skal du konkret tjekke?

• Er dine flugtvejsskilte nødbelyste eller selvlysende, og passer typen til din bygning og bygningsreglementets krav?
• Er batterierne i de nødbelyste skilte testet inden for det seneste år?
• Hænger alle skilte korrekt, så de er synlige langs hele evakueringsruten, også bag hjørner og i trappeopgange?
• Er der tilstrækkelige flugtvejsskilte opsat, så ingen er i tvivl om retningen fra ethvert punkt i bygningen?

Strømsvigt er undtagelsen, der afslører svaghederne

Det er netop i de situationer, vi ikke planlægger for, at svaghederne viser sig. Et strømsvigt på 10 minutter er ufarligt. Et strømsvigt under brand, panik eller evakuering er en helt anden sag. Dengang strømmen gik, og flugtvejsskiltet ikke lyste, var det for sent at opdage, at batteriet var fladt.

Brug DRs artikel som en reminder: gå en runde i din bygning i dag og kontrollér, at dine skilte faktisk ville virke, hvis elnettet fejler.

Læs også vores guide om, hvad sikkerhedsskilte kan gøre, når de digitale systemer fejler, og se vores gennemgang af hvad det koster, når brandsikkerheden ikke er i orden.

The post Når alarmen svigter og lyset slukker: Hvad sikkerhedsskilte betyder ved strømsvigt first appeared on Sikkerhedsskilte.

Den slags historier minder os om, at brand ikke spørger om lov og ikke venter på, at nogen finder ud af, hvilken dør der fører ud. Det er præcis derfor, korrekt brandskilte- og flugtvejsskiltning ikke er noget, du bare “ordner engang”. Det er dit og andres livsforsikring, hvis det går galt om natten.

Hvad sker der, når det brænder om natten?

Netop om natten er forholdene ekstra farlige. Det er mørkt, folk er søvntunge, og røg blokerer synligheden på få minutter. I den situation er det ikke nok, at du ved, hvor nødudgangen er. Alle der opholder sig i bygningen skal kunne finde vej ud uden at tænke sig om, alene ved hjælp af de skilte, der hænger på væggen.

Det stiller krav til tre ting:

• Synlighed: Skiltene skal kunne ses i røg og ved lavt lysniveau. Det betyder fotoluminescerende (selvlysende) materialer eller aktivt belyste skilte.
• Placering: Flugtvejsskilte skal hænge i øjenhøjde og lavere, fordi røg samler sig øverst. En pil i lofthøjde er ubrugelig, når gulvet er klarere end taget.
• Kontinuitet: Der må ikke være tvivl om næste skridt. Hvert skilt skal pege til det næste, hele vejen ud.

Hvilke krav gælder?

I Danmark er kravene til brandskilte og flugtvejsskiltning reguleret af Bygningsreglementet (BR18) og Beredskabsstyrelsens vejledninger. Derudover er de internationale standarder ISO 7010 og DS/EN ISO 7010 afgørende, fordi de fastlægger præcis hvilke symboler der må bruges til brandrelaterede skilte. Det er ikke noget, du bare kan designe selv.

De vigtigste skilttyper i en brandscenarie er:

• Flugtvejsskilte (E001-E007 i ISO 7010): Angiver retning mod nærmeste nødudgang.
• Nødudgangsskilte: Markerer selve udgangen klart og entydigt.
• Brandslukkerskilte (F001 i ISO 7010): Viser placeringen af brandslukker.
• Brandalarmskilte (F002-F005 i ISO 7010): Angiver alarmpunkter og brandslanger.

Du kan se et bredt udvalg af brandskilte til alle formål hos JO Safety, herunder både standard ISO 7010-skilte og skilte til særlige brandindsatsbehov.

Hvornår er dine skilte ikke gode nok?

Det er et spørgsmål, mange sikkerhedsansvarlige ikke stiller sig selv ofte nok. Her er de hyppigste fejl:

• Skilte er falmet og ikke længere synlige i mørke eller røg.
• Flugtvejsskilte peger mod udgange, der er blokerede eller ændrede efter ombygning.
• Der mangler skilte i kældre, lagerlokaler og tekniske rum, som folk opholder sig i.
• Materialevalget er forkert: ikke-selvlysende skilte i bygninger uden nødbelysning.

Hvis du er i tvivl, om dine skilte lever op til kravene, er en systematisk gennemgang et godt sted at starte. Læs vores artikel om hvad en reel brandulykke afslører om flugtvejsskiltning, og tjek om dine egne skilte bestå testen.

Husk: Skiltene skal virke uden brandfolkene

Rune og hans kollegaer var der den nat, og de reddede 16 liv. Men du kan ikke regne med, at brandfolkene altid når frem, inden det er for sent. Det er netop i de første minutter, hvor folk selv skal finde vej ud, at korrekt skiltning er alt.

En gennemgang af dine brandskilte tager måske en time. Det er en god investering. Find de rigtige brandskilte til din bygning, og sørg for at flugtveje er klart markerede fra alle opholdsrum.

Relevante guides og ressourcer

• Obligatoriske skilte: Hvad din arbejdsplads præcist skal have
• Skovbrande i Europa 2025: Hvad du skal have styr på af brandskilte og evakuering

The post Brand om natten: Hvad redder liv, når sekunderne tæller? first appeared on Sikkerhedsskilte.

Flugtveje skal være synlige, ikke kun til stede

En flugtvej er kun værd noget, hvis folk rent faktisk kan finde den, også når der er røg, mørke og panik. Det er her, korrekt skiltning gør hele forskellen. Bygningsreglementet (BR18) stiller krav om, at flugtveje skal markeres tydeligt, og Beredskabsstyrelsen kan ved tilsyn kræve ændringer, hvis skiltningen ikke lever op til kravene. Du kan læse Beredskabsstyrelsens vejledning om brandsikkerhed og flugtveje på brs.dk.

Kravene til selve skiltene er fastsat i ISO 7010, som definerer de internationale symboler for nødudgange og flugtveje. Det grønne løbende menneske-symbol (E001 og E002) er det du skal bruge, og det skal placeres, så man altid kan se mindst ét skilt fra ethvert punkt i flugtvejsforløbet.

Hvornår er flugtvejsskiltning lovpligtig?

Der er ikke ét simpelt svar, for kravet afhænger af bygningstype, anvendelse og risikovurdering. Men som udgangspunkt gælder:

• Etageboliger og udlejningsejendomme: Fællesarealer, trappeopgange og kælderrum skal skiltes, hvis evakuering ikke er selvindlysende.
• Erhverv og institutioner: Arbejdsmiljøloven og BR18 kræver, at alle flugtveje er tydeligt markerede med godkendte skilte.
• Midlertidige lokationer og arrangementer: Selv kortvarig brug af en bygning til fx event eller overnatning udløser krav om synlig flugtvejsmarkering.

Hvis du er usikker på, hvad der præcis gælder for din bygning, er vores guide til obligatoriske skilte på arbejdspladsen et godt startpunkt.

Hvad er kravene til selve flugtvejsskiltet?

Et korrekt flugtvejsskilt skal:

• Følge ISO 7010-symbolet (E001/E002) i grøn/hvid farvekombination.
• Have en størrelse der er tilpasset betragtningsafstanden (jo længere afstand, jo større skilt).
• Være belyste eller selvlysende (fotoluminescerende), hvis flugtvejsbelysningen kan falde ud ved brand.
• Placeres i en højde og vinkel, så de er synlige selv med røg nær loftet. Lavmonterede skilte kan i visse tilfælde være nødvendige.

Du kan se hele udvalget af flugtvejsskilte og vælge den variant der passer til din bygnings layout og betragtningsafstande.

Regelmæssig kontrol er ikke valgfrit

Det er ikke nok at hænge skiltene op én gang. Brandmyndigheder og arbejdsmiljøtilsyn kigger på, om skiltene er synlige, hele og korrekt placerede. Tjek derfor jævnligt:

• Om skiltene er tilsmudsede, beskadigede eller tildækkede af møbler eller opslag.
• Om fotoluminescerende skilte stadig lyser tilstrækkeligt efter at have været i mørke.
• Om bygningens indretning har ændret sig, så et skilt nu peger i en forkert retning.

Sagen fra Randers er en god anledning til at gå en runde i din egen bygning og tjekke, om alle flugtveje er tydeligt markerede, og om beboere eller medarbejdere faktisk ved, hvilken vej de skal gå.

Læs også

Vil du vide mere om brandsikkerhed og skiltning i praksis? Se vores artikel om hvad det koster, når brandsikkerheden ikke er i orden, eller bliv klogere på kravene til brandskilte og evakueringsplaner.

The post Brand i etageejendom i Randers: Hvad siger evakueringen om din flugtvejsskiltning? first appeared on Sikkerhedsskilte.

Skilte der virker i mørket

De fleste kender situationen fra kontorbygninger, industrihaller og offentlige institutioner: Flugtvejsskilte og brandskilte sidder på væggen og ser fine ud i dagslyset. Men er de fotoluminescerende (selvlysende), eller er de afhængige af strøm for at være synlige? Det er et afgørende spørgsmål, for lovgivningen stiller krav om, at flugtveje og nødudgange er tydeligt markerede uanset lysforhold.

Arbejdstilsynets regler, som bygger på bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, kræver, at flugtveje og nødudgange er markeret med synlige skilte, og at markeringen er effektiv selv ved strømsvigt. Det opnår du enten med skilte med integreret nødbelysning (tilsluttet et nødstrømsanlæg) eller med fotoluminescerende skilte, der lader op i dagslys og lyser i mørket uden strøm.

Hvad kræves ved el-tavler og fordelingstavler?

El-relaterede anlæg og tavler er samtidig et område, hvor korrekte brandskilte og advarselsskilte er lovpligtige. Det handler ikke kun om at markere slukningsmateriel og brandtæpper, men også om at sikre, at enhver, der befinder sig i bygningen ved en brand, hurtigt kan orientere sig.

Konkret bør du tjekke følgende ved dine el-installationer og tekniske rum:

• Er adgangen til el-tavler markeret med relevante advarselsskilte? Typisk ISO 7010-symbolet W012 (fare for elektrisk stød) og eventuelt forbudsskilt mod uautoriseret adgang.
• Er brandslukningsmateriel tydeligt markeret? Slukningsudstyr skal markeres med røde brandskilte, så det kan lokaliseres hurtigt, også hvis røg reducerer sigtbarheden.
• Er flugtveje fra tekniske rum markeret? Selv rum med begrænset adgang skal have markerede flugtveje, hvis personer opholder sig der under arbejde.

Fotoluminescerende vs. aktivt oplyste skilte

Der er to hovedprincipper for brandskilte og flugtvejsskilte, der fungerer uden ekstern strøm:

• Fotoluminescerende skilte opsuger lys fra omgivende belysning og afgiver det gradvist i mørket. De kræver ingen strøm, men forudsætter tilstrækkelig opladesning. Kvaliteten varierer markant, og du bør vælge skilte der lever op til ISO 7010 og har dokumenterede lysafgivelsesegenskaber.
• Nødstrømsforsynede skilte er tilsluttet et batteri-backupsystem og lyser aktivt, selv når netstrømmen falder ud. De er typisk påkrævede i bygninger over en vis størrelse eller med særlige krav fra brandmyndighederne.

Hændelsen i Østjylland er et godt eksempel på, at strømsvigt kan ske uventet og i forbindelse med brand eller teknisk fejl. Et fotoluminescerende brandskilt er netop i sin force i det øjeblik, nødstrømsanlægget ikke slår til.

Hvornår er det et reelt problem?

Det kan virke abstrakt, men hvis du er sikkerhedsansvarlig i en produktionsvirksomhed, et lager, en skole eller en etageejendom, er det præcis i situationen “uventet strømsvigt kombineret med røgudvikling”, at dine skilte skal levere varen. Flugtvejsskilte og brandskilte er ikke dekorationer. De er en del af beredskabet.

Gå en runde i din bygning og stil dig selv det enkle spørgsmål: Hvis lyset slukker nu, kan mine kolleger og besøgende så finde ud? Kan de se, hvor slukningsudstyret er? Kan de se nødudgangene? Svaret på de spørgsmål fortæller dig, om din skiltning er tilstrækkelig.

Kom godt i gang med en gennemgang

Hvis du vil have et struktureret overblik over, hvad din arbejdsplads faktisk er forpligtet til at have af skilte, kan du starte med vores guide til obligatoriske skilte på arbejdspladsen. Har du specifikke spørgsmål om brandskilte og nødskilte, finder du også en bred gennemgang i vores artikel om brandsikkerhed og skiltning i praksis, der tager udgangspunkt i en konkret sag fra virkeligheden.

En brand i et el-anlæg kan ramme alle. Det vigtige er, at din skiltning er klar, uanset hvornår det sker.

The post Brand i el-anlæg: Har du de rigtige brandskilte, når strømmen går? first appeared on Sikkerhedsskilte.