En brand i Odense har de seneste dage sat gang i en sag, der nok får mange sikkerhedsansvarlige til at trække vejret lidt dybere. Gæster blev smidt på gaden, da det viste sig, at ejeren slet ikke havde tilladelse til at drive hostel, og kommunen krævede dokumentation for brandsikkerheden. Dokumentation der åbenbart ikke fandtes.

Det er en situation, mange måske tænker “det sker ikke for mig” om. Men brandsikkerhed i bygninger med overnatning er faktisk et område, hvor selv velmenende ejere og driftsansvarlige kan have huller i deres setup, uden at de selv ved det.

Hvad kræver lovgivningen for overnatningssteder?

Bygningsreglementet og Beredskabsstyrelsens vejledninger stiller skrappe krav til bygninger, hvor folk overnatter. Det gælder ikke kun hoteller og vandrerhjem, men også kortidsudlejning, kollegier, plejehjem og lignende. De centrale krav handler om:

• Flugtveje og nødudgange der er fri, tydelig markerede og belyst
• Brandslukningsudstyr der er funktionsdygtigt og korrekt mærket
• Evakueringsplaner der er synligt ophængt på relevante steder
• Korrekt brandskilte der opfylder ISO 7010-standarden

Problemet i Odense-sagen var ikke blot de manglende tilladelser, men at kommunen overhovedet ikke kunne få dokumentation for, at brandsikkerheden var etableret. Det er et rødt flag, og det er præcis den slags sager, der ender med lukning.

Brandskilte: Ikke noget du bare “klarer med lidt grønne pile”

En fejl jeg ser gå igen, er at ejere og driftsansvarlige sætter generiske skilte op uden at tænke over, om de overholder ISO 7010. Standarden er ikke valgfri i Danmark, den er indarbejdet i bygningsreglementet og Arbejdstilsynets regler. Det betyder bl.a. at:

• Flugtvejsskilte skal vise løbende figur på grøn baggrund (ikke en tilfældig pil)
• Brandslukkere skal markeres med det korrekte røde skilt med ISO 7010-symbol F001
• Brandslanger, brandalarmer og samlingssted skal ligeledes have standardiserede symboler
• Skiltene skal placeres, så de er synlige fra alle relevante vinkler, herunder i røgfyldte situationer

Er du i tvivl om, hvilke brandskilte din bygning skal have, er det en god idé at gennemgå vores oversigt over brandskilte 2025 og korrekt skiltning som et udgangspunkt.

Hvornår skal du have styr på dokumentationen?

Odense-sagen er et godt eksempel på, at brandsikkerhed ikke blot handler om at have skiltene hængende, men om at kunne dokumentere det. Beredskabsmyndigheder og kommuner kan til enhver tid bede om at se:

• Brandtilsynsrapporter
• Servicerapporter på brandslukningsudstyr
• Tegninger over flugtveje og nødudgange
• Dokumentation for at skilte lever op til gældende standarder

Kan du ikke fremvise den dokumentation, risikerer du at stå i samme situation som ejeren i Odense: Lukning og gæster på gaden.

Hvad gælder for mindre overnatningssteder og Airbnb-lignende udlejning?

Her er et område, der er undervurderet. Mange kortidsudlejere går ud fra, at reglerne kun gælder “rigtige hoteller”. Men Beredskabsstyrelsen er klar i spyttet: Krav om brandsikkerhed, herunder flugtvejsafmærkning og brandslukningsudstyr, gælder for alle bygninger, der anvendes til overnatning mod betaling, uanset størrelse.

Det er ikke nødvendigvis en stor investering at komme i orden. Et par korrekte brandskilte og en gennemgang af flugtvejene kan i mange tilfælde bringe dig op på rette niveau. Men det kræver, at du ved, hvad du har brug for.

Få styr på hele pakken

Brandskilte er én del af billedet. En komplet brandsikring af et overnatningssted kræver også korrekte flugtvejsskilte, nødlys og en opdateret evakueringsplan. Vil du have et samlet overblik over lovkravene og hvad din arbejdsplads eller bygning konkret skal have, kan du starte med vores guide til obligatoriske skilte.

Sagen i Odense er en påmindelse om, at brandsikkerhed ikke er noget, du sætter op en gang og glemmer. Det er noget, du vedligeholder, dokumenterer og holder ajour. Starter du med skiltene, er du allerede godt på vej.