En natlig brand i en etageejendom i Randers endte dramatisk: Beboere måtte evakueres ud gennem vinduerne, fordi flugtvejen via trappeopgangen var blokeret af røg og flammer. Brandstifteren er nu idømt fire års fængsel, men sagen efterlader et ubehageligt spørgsmål, som du måske kender fra dit eget arbejde: Hvad sker der, når beboerne eller brugerne af en bygning ikke instinktivt ved, hvilken vej de skal flygte?

Flugtveje skal være synlige, ikke kun til stede

En flugtvej er kun værd noget, hvis folk rent faktisk kan finde den, også når der er røg, mørke og panik. Det er her, korrekt skiltning gør hele forskellen. Bygningsreglementet (BR18) stiller krav om, at flugtveje skal markeres tydeligt, og Beredskabsstyrelsen kan ved tilsyn kræve ændringer, hvis skiltningen ikke lever op til kravene. Du kan læse Beredskabsstyrelsens vejledning om brandsikkerhed og flugtveje på brs.dk.

Kravene til selve skiltene er fastsat i ISO 7010, som definerer de internationale symboler for nødudgange og flugtveje. Det grønne løbende menneske-symbol (E001 og E002) er det du skal bruge, og det skal placeres, så man altid kan se mindst ét skilt fra ethvert punkt i flugtvejsforløbet.

Hvornår er flugtvejsskiltning lovpligtig?

Der er ikke ét simpelt svar, for kravet afhænger af bygningstype, anvendelse og risikovurdering. Men som udgangspunkt gælder:

  • Etageboliger og udlejningsejendomme: Fællesarealer, trappeopgange og kælderrum skal skiltes, hvis evakuering ikke er selvindlysende.
  • Erhverv og institutioner: Arbejdsmiljøloven og BR18 kræver, at alle flugtveje er tydeligt markerede med godkendte skilte.
  • Midlertidige lokationer og arrangementer: Selv kortvarig brug af en bygning til fx event eller overnatning udløser krav om synlig flugtvejsmarkering.

Hvis du er usikker på, hvad der præcis gælder for din bygning, er vores guide til obligatoriske skilte på arbejdspladsen et godt startpunkt.

Hvad er kravene til selve flugtvejsskiltet?

Et korrekt flugtvejsskilt skal:

  • Følge ISO 7010-symbolet (E001/E002) i grøn/hvid farvekombination.
  • Have en størrelse der er tilpasset betragtningsafstanden (jo længere afstand, jo større skilt).
  • Være belyste eller selvlysende (fotoluminescerende), hvis flugtvejsbelysningen kan falde ud ved brand.
  • Placeres i en højde og vinkel, så de er synlige selv med røg nær loftet. Lavmonterede skilte kan i visse tilfælde være nødvendige.

Du kan se hele udvalget af flugtvejsskilte og vælge den variant der passer til din bygnings layout og betragtningsafstande.

Regelmæssig kontrol er ikke valgfrit

Det er ikke nok at hænge skiltene op én gang. Brandmyndigheder og arbejdsmiljøtilsyn kigger på, om skiltene er synlige, hele og korrekt placerede. Tjek derfor jævnligt:

  • Om skiltene er tilsmudsede, beskadigede eller tildækkede af møbler eller opslag.
  • Om fotoluminescerende skilte stadig lyser tilstrækkeligt efter at have været i mørke.
  • Om bygningens indretning har ændret sig, så et skilt nu peger i en forkert retning.

Sagen fra Randers er en god anledning til at gå en runde i din egen bygning og tjekke, om alle flugtveje er tydeligt markerede, og om beboere eller medarbejdere faktisk ved, hvilken vej de skal gå.

Skal du have styr på flugtvejsskiltningen i din bygning? Se flugtvejsskilte her og find den rigtige løsning til dit behov.

Læs også

Vil du vide mere om brandsikkerhed og skiltning i praksis? Se vores artikel om hvad det koster, når brandsikkerheden ikke er i orden, eller bliv klogere på kravene til brandskilte og evakueringsplaner.


Andre har også læst disse artikler