Et brandattentat mod en moske i Danmark har igen sat brandsikkerhed på dagsordenen på en måde, vi helst ville være foruden. Når en brand opstår bevidst, og det sker i et lokale fyldt med mennesker, er der ikke tid til at tænke sig om. Så handler alt om, om folk ved, hvor udgangene er, og om skiltningen virker.
Det er præcis dén situation, dine brandskilte og flugtvejsmarkeringer er designet til. Og det er nu, det er værd at tjekke, om de rent faktisk lever op til kravene.
Forsamlingslokaler stiller særlige krav
Moskeer, kirker, foreningslokaler og andre forsamlingssteder adskiller sig fra kontorer og lagerhaller på ét afgørende punkt: Mange af de tilstedeværende kender ikke stedet. De ved ikke, hvor nødudgangene er, og de ved ikke, hvilken vej de skal løbe, hvis det brænder.
Det er netop derfor, at brandskilte og flugtvejsmarkeringer skal være synlige, korrekte og placeret, så de leder folk sikkert ud, selv under kaotiske forhold. Det er ikke nok at have ét skilt ved hoveddøren.
Hvad siger reglerne?
Arbejdsministeriets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder samt Beredskabsstyrelsens vejledninger stiller krav om, at flugtveje og nødudgange er tydeligt markerede. For offentligt tilgængelige lokaler gælder desuden bygningsreglementet (BR18), som kræver, at alle flugtveje er skiltet i overensstemmelse med gældende standarder, herunder ISO 7010.
I praksis betyder det:
- Flugtvejsskilte skal placeres, så de er synlige fra alle relevante positioner i lokalet.
- Skiltene skal som udgangspunkt være selvlysende eller belyste, så de fungerer selv ved røgudvikling eller strømsvigt.
- Henvisningsskilte skal guide folk hele vejen til udgangen, ikke kun markere én dør.
- Brandslukningsmateriel som ildslukkere og brandslanger skal markeres med godkendte brandskilte, så det kan lokaliseres hurtigt.
Det er ikke kun en opgave for store virksomheder
Mange foreningslokaler, kulturhuse og religiøse bygninger drives af frivillige og har ikke en dedikeret sikkerhedsansvarlig. Det betyder, at brandsikkerheden nogle gange falder i glemmebogen, indtil det er for sent.
Hvis du sidder med ansvar for et sådant sted, er det en god idé at gå en runde og stille dig selv disse spørgsmål:
- Kan alle tilstedeværende se mindst ét flugtvejsskilt fra det sted, de sidder eller står?
- Er der henvisningsskilte, der leder hele vejen fra hvert lokale til en udgang?
- Sidder skiltene korrekt, det vil sige øverst i væggen eller i loftet, hvor de ikke dækkes af røg de første minutter?
- Er brandslukningsmateriel markeret tydeligt med godkendte brandskilte?
- Er skiltene intakte? Falmet, beskadiget eller manglende skiltning er ulovlig og giver ingen beskyttelse.
Bevidst antændt brand ændrer evakueringsdynamikken
Når en brand er påsat, sker tingene typisk hurtigere end ved en utilsigtet brand. Der kan være tale om antændelse ved flere udgange eller indgange, og panik opstår nemmere, når folk ved, at det ikke er et uheld. Det stiller endnu større krav til, at flugtvejsmarkeringen er fuldt dækkende og intuitiv at følge, selv for folk, der aldrig har været i bygningen før.
Det er en pointe, som mange overser: Flugtvejsskilte er ikke bare til for de faste brugere. De er til for den person, der er der for første gang.
Kom i gang med en simpel gennemgang
Du behøver ikke en ekstern konsulent for at lave en første gennemgang. Brug ovenstående tjekliste, og suppler med vores guide til, hvad en bevidst antændt brand kræver af dine brandskilte. Har du brug for et overblik over, hvilke skilte der er obligatoriske på din arbejdsplads eller i dit forsamlingslokale, kan du starte med artiklen om obligatoriske skilte og hvad din arbejdsplads præcist skal have.
Brandattentatet mod moskeen er en trist påmindelse om, at vi ikke kan planlægge ud fra, at brand altid opstår utilsigtet. Det kan vi bruge som afsæt til at sikre, at skiltningen er på plads, inden den bliver testet for alvor.