En brand på en togstrækning på Vestfyn sendte i dag trafikkaos ud over store dele af landet. Togpendlere måtte se sig om efter alternativ transport, og Banedanmark meldte ud, at de ikke vidste, hvornår driften ville være normal igen. Situationer som den minder os om, at brand i infrastruktur ikke kun rammer togdriften. Det stiller skarpe krav til, hvordan man skærmer, afspærrer og leder mennesker sikkert væk fra farezonen.
Måske arbejder du ikke til daglig med togdrift, men de samme principper gælder for bygninger, fabrikker, lagerhaller og alle andre steder, hvor mennesker opholder sig og skal kunne komme ud hurtigt og sikkert, hvis der opstår brand.
Hvad sker der egentlig, når brand rammer infrastruktur?
Når der opstår brand på en togstrækning eller i en station, skal passagerer og personale evakueres hurtigt og under kontrollerede forhold. Det kræver to ting: at folk ved, hvor de skal gå hen, og at der ikke er tvivl om, hvilke områder der er farlige eller afspærrede.
Her spiller brandskilte og flugtvejsskilte en afgørende rolle. Uden korrekt afmærkning kan selv veltrænede mennesker miste overblikket i røg og panik. Det er ikke teori; det er dokumenteret erfaring fra adskillige brande og evakueringsøvelser.
Hvad siger reglerne om brandskilte?
I Danmark er kravene til brandskilte primært reguleret af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning (nr. 778 af 2004, nu administreret under Arbejdstilsynet) samt Bygningsreglementet (BR18), der stiller krav til flugtveje og nødbelysning i bygninger. Fælles for dem alle er, at symboler og farver skal følge den internationale standard ISO 7010, som sikrer, at skiltene er genkendt og forstået også af folk, der ikke kender stedet i forvejen.
Konkret betyder det bl.a.:
- Brandslukkere skal afmærkes med røde brandskilte med ISO 7010-godkendte symboler.
- Flugtveje skal markeres tydeligt og konsekvent, så de er synlige selv ved lav belysning eller røgudvikling.
- Branddøre, brandslanger og brandtæpper skal skiltes, så de er lette at finde under pres.
- Skiltene skal placeres, så de ikke blokeres af inventar, hyldeophæng eller andet udstyr.
Den fejl, der oftest går galt
I min erfaring er den hyppigste fejl ikke, at folk springer skiltningen helt over. Det er, at de sætter skilte op en gang og siden ikke tjekkede dem igen. Lagerlayoutet ændrer sig, en ny hylde dækker for et skilt, en branddør flyttes og et gammelt skilt peger nu den forkerte vej.
Arbejdstilsynet forventer, at arbejdsgiveren løbende sikrer, at skiltningen er korrekt og vedligeholdt. Det er ikke noget, man blot sætter og glemmer.
Brandskilte er ikke ens for alle bygningstyper
En togstation har andre krav end et lager, og et parkeringshus har andre krav end en kontorbygning. Fælles er dog altid ISO 7010-symbolerne, mens antallet af skilte, størrelsen og materialevalget afhænger af bygningsstørrelse, personbelastning og risikoprofil.
Skal du sikre korrekt skiltning i din virksomhed, er det en god idé at starte med at kortlægge alle flugtveje og brandudstyrspunkter og derefter matche dem mod de gældende krav. Vores guide til brandskilte i 2025 giver dig et godt overblik over, hvad der forventes.
Hvad kan du gøre i dag?
Gå en runde i din virksomhed og tjek:
- Er alle brandskilte synlige og ikke blokeret af oplagring eller inventar?
- Er flugtvejsskiltene placeret i øjenhøjde og med tilstrækkelige mellemrum?
- Er der nødbelysning til at supplere skiltene ved strømsvigt?
- Er det dokumenteret, hvornår skiltningen sidst er gennemgået og af hvem?
Mangler der skilte, eller er de udtjente, er det ikke et spørgsmål om at udskyde. Brand venter ikke på, at dit næste budgetmøde er overstået.
Har du spørgsmål til, hvad din arbejdsplads præcist er forpligtet til at have af skilte, kan du læse mere i vores guide til obligatoriske skilte på arbejdspladsen, som gennemgår de lovpligtige krav på en overskuelig måde. Og hvis du vil dykke dybere ned i evakuering og flugtvejsskiltning, kan du også læse vores artikel om hvad en brand i en etageejendom i Randers kan lære os om flugtvejsskiltning.