Debatten er blusset op igen. De Konservative vil have hårdere straffe til dem, der misbruger eller forfalsker handicapparkeringskort, og flere partier er åbne over for at drøfte skærpede sanktioner. Det siger noget om, hvor alvorligt folk ser på misbrug af de blå pladser. Men hvad er det egentlig for et system, der ligger bag de kendte blå skilte med kørestolssymbolet, og hvad gælder, hvis du er ansvarlig for parkering på en virksomhed eller institution?
Hvad er handicapparkeringsskiltet?
Det blå skilt med den hvide kørestolsfigur er i Danmark en officiel færdselstavle, der reserverer en parkeringsplads til køretøjer, der anvender et gyldigt handicapparkeringskort (det blå EU-kort). Skiltet er reguleret af færdselsloven og vejafmærkningsbekendtgørelsen og skal opsættes korrekt for at have retslig virkning.
Det er ikke nok at male et symbol på asfalten eller hænge et hjemmelavet skilt op. Hvis du vil reservere en plads lovligt, skal du bruge de korrekte vejskilte, der lever op til de officielle standarder for farver, dimensioner og refleksegenskaber.
Hvem har ansvaret for skiltningen?
På offentlig vej er det kommunen, der beslutter og opsætter handicapparkeringspladser efter ansøgning eller lokal vurdering. På private arealer som parkeringspladser ved butikker, hospitaler, virksomheder og boligforeninger er det ejeren eller administratoren, der har ansvaret. Her gælder privatretlige regler, men selve skiltet skal stadig se korrekt ud og give brugerne en entydig besked.
Praktisk set betyder det, at du som sikkerhedsansvarlig, facility manager eller indkøber bør sikre, at:
- Skiltet er synligt og placeret korrekt i forhold til parkeringspladsen
- Skiltet er i god stand uden skader, afblegning eller reflekstab
- Antallet af pladser er afstemt med de krav, der stilles i bygningsreglementet (BR18) ved nybyggeri og ombygning
Hvad siger bygningsreglementet om antallet af pladser?
Bygningsreglementet (BR18) stiller krav om, at der ved nybyggeri og større ombygninger afsættes et mindste antal parkeringspladser til bevægelseshæmmede. Som udgangspunkt gælder, at mindst 2 % af parkeringspladserne eller minimum én plads skal indrettes til handicapbrug. Pladserne skal have tilstrækkelig bredde (normalt minimum 3,5 m) og helst placeres tæt på indgangen.
Det er altså ikke noget, du bare kan springe over, fordi pladsen “altid har fungeret fint”. Lovkravene er der, uanset om snyd med kortene fylder i nyhedsbilledet eller ej.
Korrekt skiltning beskytter dig og dine brugere
Misbrug og forfalskning af handicapkort er et problem, fordi de reserverede pladser reelt forsvinder for dem, der har brug for dem. Men dit ansvar som ansvarlig for en parkeringsplads stopper ikke ved at opsætte et skilt. Du bør også overveje:
- Tilstrækkelig belysning af pladserne, så de er synlige dag og nat
- Tydelig opmærkning på belægningen i kombination med skiltet, så pladsen er uomtvistelig reserveret
- Løbende tilsyn med skiltets tilstand, særligt efter vinteren hvor frost og vejsalt slider på refleksfolie
Vil du sikre, at skiltningen på din parkeringsplads lever op til kravene, kan du finde godkendte vejskilte til parkering og opmærkning hos JO Safety.
Hvad med intern skiltning på virksomheden?
Det er værd at minde om, at skiltning ikke kun handler om hvad der sker ude på parkeringspladsen. Har du et anlæg, lager, hospital eller institution med interne køreveje og parkeringsarealer, gælder de samme principper: klare, standardiserede skilte der efterlader ingen tvivl om reglerne. Utydelighed er den hurtigste vej til konflikter, misbrug og ulykker.
Læs mere om, hvad du konkret skal overveje, i vores guide Vejskilte i praksis: Sådan vælger og opsætter du dem korrekt. Og er du interesseret i, hvad der sker, når skilte generelt ikke bliver overholdt, har vi også skrevet om hvad du gør, når forbuddet ignoreres.