Natten til søndag blev containere, biler og et forsamlingshus sat i brand i Tingbjerg i København. Uanset om branden er påsat eller opstår ved et uheld, er konsekvensen den samme for dem, der bor eller arbejder i nærheden: det gælder om at komme sikkert ud, og hurtigt. Det stiller krav til brandskilte og evakueringsplaner, som det er værd at have styr på, inden det brænder på.

Påsatte brande er en reel risiko, også for din bygning

Det er nemt at tænke, at påsatte brande er noget, der kun sker “andre steder”. Men episoderne i Tingbjerg minder os om, at brand kan opstå pludseligt og uden varsel, og at det kan sprede sig til omkringliggende bygninger hurtigere end folk regner med. Affaldscontainere placeret tæt på facader er en klassisk brandrisiko, og det er et punkt, som arbejdsmiljørepræsentanter og ejendomsadministratorer med fordel kan have med i deres risikovurdering.

Det ændrer ikke ved det grundlæggende: Når branden er der, skal folk vide, hvordan de kommer ud. Og det kræver korrekt skiltning.

Hvad kræver loven af brandskilte i bygninger?

I Danmark er kravene til brandskilte og flugtvejsskiltning reguleret af Beredskabsstyrelsens vejledninger og bygningsreglementet. Det grundlæggende krav er, at flugtveje og nødudgange skal være tydeligt markeret, så alle, uanset om de kender bygningen, kan finde vej ud. Det gælder både i erhvervs- og boligbyggeri med fællesarealer.

De vigtigste skiltetyper ved brand

• Flugtvejsskilte: Viser retningen mod nærmeste nødudgang. Skal placeres, så de er synlige fra hele flugtruten, også i røg. Bør ofte suppleres med lavt monterede skilte.
• Nødskilte: Markerer selve nødudgangen, typisk med det grønne løbende-mand-symbol fra ISO 7010.
• Brandslukkerskilte: Viser placeringen af brandslukker, brandslange og brandtæppe, så de kan findes hurtigt under stress.
• Forbudsskilte: Fx “Rygning forbudt” og “Åben ild forbudt” i risikoområder tæt på brandbare materialer.

Du kan se hele udvalget af relevante brandskilte hos JO Safety, som dækker alt fra standardiserede flugtvejsskilte til specifikke markeringer til brandslukningsmateriel.

Tre ting du bør tjekke i din bygning nu

Brug eventuelt den aktuelle nyhed som et naturligt anledning til at gennemgå din bygnings brandberedskab. Her er tre konkrete punkter, der ofte overses:

1. Er flugtvejsskiltene belyste eller efterlysende? I tilfælde af strømsvigt, fx fordi branden rammer elinstallationer, skal skiltene stadig være synlige. Enten via nødbelysning eller efterlysende materiale.
2. Er skiltene synlige fra alle vinkler langs flugtruten? Det er ikke nok at hænge ét skilt op over udgangsdøren. Er der sving i korridoren, skal der skiltes undervejs.
3. Er brandslukningsudstyr korrekt markeret og inden for synsfelt? Mange bygninger har udstyret, men skiltene er for små, for højt placeret eller skjult af indretning.

Vores guide om brandskilte og evakuering giver dig et godt overblik over, hvad der skal være på plads, og vores artikel om obligatoriske skilte på arbejdspladsen kan hjælpe dig med at sikre, at du opfylder lovkravene.

Fællesarealer og boligforeninger: Hvem har ansvaret?

I etageejendomme og boligforeninger er det typisk ejer eller administrator, der bærer ansvaret for brandsikring af fællesarealer, trapper og kældre. Det inkluderer også korrekt skiltning. Mange steder er skiltningen enten forældet, mangelfuld eller slet og ret fraværende, fordi det er “faldet mellem to stole” i ansvarshierarkiet.

Hvis du er viceværten, ejendomsadministratoren eller sidder i bestyrelsen, er det din opgave at sikre, at brandskilte og flugtvejsskilte er korrekt opsat og vedligeholdt. Det er ikke en stor investering, men det kan betyde forskellen på liv og død, hvis det brænder.

Vil du vide mere om, hvad der er lovpligtigt i din type bygning eller på din arbejdsplads? Læs vores guide til obligatoriske skilte eller dyk ned i vores artikel om brandskilte og evakuering i praksis.